Due diligence som privat investor i unoterede selskaber

Drømmer du om at investere i den næste danske startup-succes ?

Investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har gjort det muligt for private investorer at købe aktier/anparter i unoterede selskaber og potentielt høste attraktive afkast. Men med store muligheder følger også risici. Derfor er det afgørende at udføre grundig due diligence, før du investerer dine penge.

I dette blogindlæg guider jeg dig gennem de vigtigste aspekter af due diligence for private investorer i Danmark, der benytter investerings crowdfunding-platforme. Jeg fokuserer især på vigtigheden af at undersøge personerne bag projekterne og deres historik som selvstændige og ansatte. Desuden inddrager vi relevante bestemmelser fra den gældende EU-forordning om crowdfunding (EU) 2020/1503.

1. Forstå crowdfunding-platformens rolle og ansvar

Ifølge EU-forordningen 2020/1503 skal crowdfunding-platforme være autoriserede og underlagt tilsyn af nationale myndigheder. De er forpligtede til at udføre en vis grad af due diligence på projektejere, herunder at vurdere projektets levedygtighed og de involverede personers troværdighed.

2. Gennemgå den nøgleinvesteringsoplysning (KIIS)

Hver crowdfunding-kampagne skal ledsages af en Key Investment Information Sheet (KIIS), der indeholder oplysninger om projektet, risici, finansielle data og information om projektejeren. KIIS er designet til at give investorer et klart og standardiseret overblik over investeringsmuligheden.

3. Undersøg personerne bag projektet

At forstå, hvem der står bag et projekt, er afgørende:

• Professionel baggrund: Undersøg projektejernes tidligere erfaringer som selvstændige eller ansat. Har de haft succes med tidligere virksomheder ? Har de relevant brancheerfaring ?

• Historik: Tjek for eventuelle tidligere konkurser, retssager eller andre forhold, der kan indikere risici.

• Netværk og omdømme: Søg efter omtale i medier, på sociale medier og i professionelle netværk som LinkedIn. Et solidt netværk og godt omdømme kan være indikatorer for seriøsitet og pålidelighed.

  
  

4. Vurder forretningsmodellen og markedspotentialet

Analyser virksomhedens forretningsmodel:

• Produkt eller service: Hvad tilbyder virksomheden, og hvilken værdi skaber det for kunderne ?

• Markedsanalyse: Er der dokumentation for efterspørgsel ? Hvordan adskiller virksomheden sig fra konkurrenterne ?

• Skalerbarhed: Har virksomheden potentiale for vækst, og er forretningsmodellen skalerbar ?

  
  

5. Gennemgå finansielle oplysninger

Selvom startups ofte har begrænset historik, bør du gennemgå tilgængelige finansielle data:

• Budgetter og prognoser: Er de realistiske og underbygget af data ?

• Kapitalstruktur: Hvordan er ejerskabet fordelt, og hvordan påvirker det din potentielle investering ?

• Exit-strategi: Har virksomheden en klar plan for, hvordan investorer kan realisere deres afkast ?

  
  

6. Forstå dine rettigheder og begrænsninger som investor

EU-forordningen indeholder bestemmelser for at beskytte investorer:

• Refleksionsperiode: Du har ret til en 4-dages refleksionsperiode, hvor du kan trække din investering tilbage uden begrundelse

• Investeringsgrænser: Der er fastsat grænser for, hvor meget du kan investere, baseret på din økonomiske situation, for at beskytte dig mod overeksponering

7. Vær opmærksom på platformens gebyrer og vilkår

Læs platformens vilkår og betingelser grundigt:

• Gebyrer: Hvilke gebyrer opkræves, og hvordan påvirker de dit afkast ?

• Exit-muligheder: Er der mulighed for at sælge din investering før et officielt exit, og under hvilke betingelser ?

• Kommunikation: Hvordan holder platformen dig informeret om din investering ?

  
  

Crowdfunding-platformens ansvar – din første forsvarslinje

Inden du overhovedet tager hul på din egen due diligence som investor, har crowdfunding-platformen allerede et vigtigt ansvar for at beskytte dig – og det er ikke bare god stil, det er lov.

Under EU-forordningen 2020/1503 er alle investeringsbaserede crowdfunding-platforme forpligtet til at være autoriserede som ECSP’er (European Crowdfunding Service Providers) og leve op til en række krav. Her er, hvad de skal stå på mål for:

• Godkendelse og tilsyn: Platformen skal være godkendt og under opsyn af Finanstilsynet i Danmark.

• Gennemsigtighed og oplysning: Du skal have adgang til klare og fyldestgørende oplysninger om hvert projekt, inkl. KIIS-dokumentet, der standardiserer info om risici, forretningsmodel og finansielle forhold.

• Investorbeskyttelse: Ikke-erfarne investorer får ekstra beskyttelse via risikovurderinger og en 4-dages refleksionsperiode, hvor du kan trække din investering tilbage uden at skulle forklare dig.

• Tjek på projektejere: Platformen skal lave identitetstjek og en vis kontrol af baggrunden på dem, der søger funding – selvom du stadig bør dobbelttjekke det selv.

• Klagehåndtering og governance: Platformen skal have en fair og gennemsigtig klageprocedure og interne strukturer, der minimerer interessekonflikter.

• Rapportering og datalagring: Alle relevante data skal gemmes i mindst 5 år og være tilgængelige for myndighederne.

• Sanktioner og bøder: Hvis en crowdfunding-platform ikke overholder reglerne i EU-forordningen 2020/1503, kan det få alvorlige konsekvenser. Nationale tilsynsmyndigheder – i Danmark er det Finanstilsynet – har bemyndigelse til at udstede advarsler, kræve rettelser og i alvorlige tilfælde udstede bøder eller helt inddrage tilladelsen til at operere som ECSP. Dette understreger, at platformene er juridisk forpligtede til at beskytte investorer og sikre fair praksis.

Kort sagt: Platformen er ikke bare en formidler – den er også en slags gatekeeper, der hjælper med at sikre, at du ikke investerer i noget, der lugter af svindel eller uprofessionalisme. Det er dog stadig din opgave som investor at lave det sidste tjek – især af personerne bag.

Investering i unoterede selskaber via investerings crowdfunding kan være en spændende mulighed for at støtte innovative virksomheder og potentielt opnå attraktive afkast. Men det kræver omhyggelig due diligence, især når det kommer til at vurdere personerne bag projekterne. Ved at følge ovenstående trin og udnytte de beskyttelsesmekanismer, som EU-forordningen tilbyder, kan du træffe mere informerede og trygge investeringsbeslutninger.

Uanset hvad så skal du ikke investerer mere end du kan tåle at tabe. Der er endnu ikke et velfungerende efter-marked (secondary market) i Danmark - hvor du kan sætte dine ejerandele (aktier/anparter) til salg - hvis du gerne vil sælge dem. Mit bud vil være at det kommer i løbet af 2025.

Bemærk: Dette blogindlæg er til informationsformål og udgør ikke finansiel rådgivning. Overvej at konsultere en professionel rådgiver, før du træffer investeringsbeslutninger.